Velkommen til sæson 2022 – 2023 i Tuse Næs Badmintonklub, Seniormotion og Bordtennis

.VETERANAFDELINGEN : Veteranerne begynder mandag d. 22-08 kl. 19.30 Veteranleder Flemming Hansen tlf. 59461727 (Jan og Bjarne tager det fra starten). Kontingent kr. 900,00 TORSDAGS-MOTIONISTERNE : Torsdags-motionisterne begynder d. 08-09 kl. 20.15 Der er plads til dig også så mød op og spil mod andre motionister. Der bliver rykket rundt på banerne, så man spiller med flere forskellige hver gang. Hardvig er kontaktperson (60809012). Kontingent kr. 750,00 årligt. UNGDOMSAFDELINGEN : Badminton-børnetræning i Tuse Næs Hallen begynder mandag d. 12.- 9. Kl. 15.30 – 16.30 Begyndere. Kl. 16.30 – 18.00 Øvede. Der er gratis prøveperiode og ketsjer kan lånes gratis. Henrik Sandal (27271013) er træner igen i år. Kontingent kr. 500,00 årligt. SENIORMOTION : Seniormotion (+60) i Tuse Næs Hallen begynder onsdag d. 7.- 9. kl. 14 – 17. Afhængig af vejret er vi både ude og inde. Vi får rørt os, hygger, snakker og synger hver gang.Seniormotion er for alle over 60 uafhængig af fysisk formåen. Vi har rigtig mange forskellige aktiviteter, og der er gratis prøvetid så kom endelig og prøv – tag gerne naboen med. Eventuelle spørgsmål til Henrik Sandal (27271013). Kontingent kr. 500,00 årligt. BORDTENNIS : Bordtennis for 14 – 100 årige i Tuse Næs Hallen er allerede i gang hver onsdag kl. 18.30 – 20.30, men fra mandag d. 5.- 9. spiller vi også hver mandag kl. 18.30 – 20.30. Bat og bolde kan lånes gratis, og der er også gratis prøveperiode, så kom endelig og prøv.Det er for alle uanset niveau, og det er både hyggeligt, sjovt og socialt. Kontingent kr. 500,00 årligt. FAMILIEBORDTENNIS begynder mandag d. 5. – 9. kl. 17.30 – 18.30. Denne aktivitet kræver, at en voksen følger, styrer og spiller med barnet/børnene.Vi begyndte denne aktivitet midt i sidste sæson – desværre uden den store tilslutning, så hvis aktiviteten skal fortsætte kræver det et større fremmøde. Kom og prøv det gratis. Bolde og bats kan lånes gratis. Kontingent kr. 500,00 årligt.Spørgsmål omkring bordtennis til Henrik Sandal (27271013). LEJE-BANER : Der er også mulighed for at leje badmintonbaner man / ons / lørdage. Vi starter fra første september, og slutter sidst i april. Der er få ledige baner, men lørdag er der mange. Baneleje mandag Kl. 18-19 kr. 1300,00 årligt pr. bane. Baneleje onsdag kl. 18.30-19.30 og 19.30-20.30 kr. 1300,00 årligt. Baneleje lørdag kr. 500,00 årligt. Kontakt vores kasserer Bjarne Elm Jensen på 60547410 eller bjarne_elm@live.dk” for nærmere info. Kontingenter kan betales på mobilpay 60547410 eller indsættes på Nordea konto 1726 5290001171. Skriv navn og hvilket hold/bane det drejer sig om. Man betaler for det dyreste kontinget + 50% af resten hvis man deltager på flere hold under Tuse Næs Badmintonklub. Baneleje betales dog med 100%. Vel mødt i Tuse Næs Badmintonklub.